Hej alle.
Snart er der det første indendørsstævne, her er lidt info omkring stævnet.
Stævnet finder som sædvanligt sted i Gladsaxe Sportshal, hvor der er gratis entré for alle. Så medbring bare venner og hele familien, der på den måde kan opleve jer og roning, når det er bedst. Al konkurrence og præmieoverrækkelse finder sted i Gladsaxe Sportshal.
Euro Slide Open er en spændende event hvor roere udfordres til at ro sammen som hold i Concept 2 romaskiner ved hjælp af Concept 2 slides. Det er en fremragende måde at styrke og vedligeholde samroning og teamwork gennem vintersæsonen.
Samtidig er Euro Slide Open en underholdende event for alle tilskuere, inklusiv familie og venner, som kan komme helt tæt på atleterne i aktion.
Euro Slide Open har konkurrencer i 2-, 4- og 8-slides for junior C/D (500m), junior A/B (1000m), senior (1000m) og masters (1000m). For alle klasser er 8-slide kun 500 meter. Ingen indledende heats, kun finaler og heats, med C2 Euro Slide Open handicap i forhold til alder og vægt.
Husk at alle deltagere på et hold skal være ens påklædt, som var det en udendørs regatta. Desuden skal alle deltagere indvejes senest en time før deres første løb. Indvejning kan foretages fra kl. 10.
Se mere om eventen og regler på www.EuroSlideOpen.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar