torsdag den 5. december 2013

En trist afslutning på sæsonen!

Hey alle

Som nogle af jer måske allerede ved, sluttede min sæson ikke bedst tænkeligt.
Jeg har igennem en længere periode døjet med rygproblemer, der blev tiltagende efter VM.
Jeg blev derfor MR skannet, for at finde årsagen til mine ryggener. Efterfølgende fik jeg konstateret et træthedsbrud på en af mine ryghvirvler samt en fremadgilding af ryghvirvlen ovenover som følge af bruddet.
Denne fremadglidning har resulteret i et rodtryk på de nerver der løber ned i højre ben.
Jeg har derfor daglige gener i form af ondt i ryggen samt en strålende smerte ned i mit højre ben.
jeg har i gennem intensiv genoptræning minimeret generne, men de er på ingen måde gået væk.
Der er derfor en stor sandsynlighed for at det  ender med en rygoperation, hvor man vil forsøge at stivgøre den brækkede ryghvirvel.

Det er derfor ikke sikkert at jeg kommer til at fortsætte med eliteroning, selvom dette er mit største ønske!
Jeg har altid drømt om VM og OL medaljer, og nu kan det være at den chance bliver taget fra mig. Jeg føler at jeg har noget unfinished business hvilket gør det endnu sværere at lægge åren på hylden.
Det er en meget tom og frustrerende følelse jeg sidder med, eftersom at roning har betydet og stadig betyder en stor del af mit liv.
I min bestræbelse på at blive bedre har jeg fravalgt alt der kunne have negativ indvirkning på min træning, selv min egen translokation og vogntur.
Dog fortryder jeg ikke et sekund, alle de fravalg har samtidigt givet mig så mange oplevelser som jeg aldrig har ville være foruden. Jeg ville bare ønske at jeg havde muligheden for selv at sige fra når jeg mistede lysten.
bedst som man ved af det og man forbedre sig mere og mere og ens motivation aldrig har været højere, bliver man frataget muligheden for at kunne realisere ens største drømme, og det piner mig!

Men at slippe eliteroning fuldstændig kommer jeg nok aldrig til! Der er heldigvis andre måde hvorpå man kan være en del af et hold uden selv at sidde i båden.
så det kan være af denne afslutning, bliver en begyndelse til noget andet?

mange vemodige rohilsner

Fredrik Leicht






Ingen kommentarer:

Send en kommentar